Fra at have stået for 7,3 % af Comactivas samlede omsætning i 2006/2007 beregnes andelen af oversættelser inden for life sciences (lægemiddelindustri, forskning og sundhed) at være steget til 27,6 % i 2010/2011.
–Vi har stor erfaring med at levere sproglige ydelser til denne sektor, men vi indledte en målrettet indsats for fem år siden, og nu ser vi det flotte resultat, konstaterer Thomas Rösch, der er salgs- og markedsansvarlig hos Comactiva Translations. Vi er blevet en specialiseret og pålidelig partner inden for sprog- og oversættelsesydelser til dette område. Der er en stor efterspørgsel på markedet, og vores plan er fortsat at holde fokus og videreudvikle forretningerne her.
